Hvorfor en golfpolo med fast krave er bedre end en almindelig polo?

Hvorfor en golfpolo med fast krave er bedre end en almindelig polo?





Når man køber en golfpolo, er stoffet ofte det første, man lægger mærke til. Men en af de vigtigste detaljer sidder faktisk i kraven.

En veldesignet golfkrave gør en stor forskel for både komfort, holdbarhed og udseende. Hos Align har vi brugt lang tid på at udvikle en krave, der holder formen – også efter mange golfrunder og mange vaske.

I dette afsnit forklarer vi, hvorfor kraven betyder mere, end de fleste tror, og hvad forskellen er på en golfpolo med interlining og en almindelig polo uden.



Hvorfor mister mange poloer formen?

Mange klassiske bomuldspoloer er produceret uden en egentlig forstærkning i kraven.

Efter gentagne vaske bliver stoffet blødere, og kraven begynder gradvist at falde sammen. Det giver ofte det velkendte V- eller U-formede udtryk, hvor kravespidserne bøjer nedad og mister deres skarpe silhuet.

Selvom selve poloen stadig kan være pæn, får en blød og slatten krave hurtigt hele trøjen til at se mere slidt ud.

En almindelig bomuldspolo med en blød krave, der er faldet sammen efter brug: 




Hvad er interlining?

Interlining/vlieseline er en indvendig forstærkning, som placeres mellem lagene i kraven.

Den fungerer som et skelet, der hjælper kraven med at bevare sin form – både under brug og efter vask.

Interlining bruges i mange kvalitetsprodukter, herunder skjorter, jakker og premium golfbeklædning, fordi den giver et mere struktureret og eksklusivt udtryk.



Derfor har vi valgt en fastere interlining

Da vi udviklede Aligns golfpoloer, testede vi flere forskellige typer interlining.

Vi stod blandt andet mellem en blød og en fastere konstruktion.

Den bløde løsning føltes umiddelbart behagelig, men efter gentagne vaske oplevede vi, at kraven gradvist mistede sin spændstighed og begyndte at falde mere sammen.

Derfor valgte vi en kraftigere interlining.

Resultatet er en krave, der bevarer sit skarpe udtryk gennem mange golfrunder og mange vaske – uden behov for strygning.

Det betyder, at poloen ser ny ud i længere tid og giver et mere velklædt udtryk, hver gang du tager den på.


Align Golfs polo med den faste krave:
Gron og hvid stribet golf polo til herre fra Align Golf



Hvorfor betyder det noget på golfbanen?

Golf er en sport, hvor detaljerne betyder noget.

En skarp krave giver et mere velplejet udtryk og passer bedre til den klassiske stil, som mange golfklubber og golfspillere sætter pris på.

Samtidig slipper du for konstant at rette på kraven som kan irritere under golfrunden eller stryge poloen, før du tager ud at spille.


Fordelene ved en golfpolo med fast krave

  • Kraven holder formen længere.
  • Mere eksklusivt udtryk.
  • Ingen slatten V- eller U-form efter vask.
  • Ingen behov for strygning.
  • Bevarer et skarpt look gennem mange golfrunder.
  • Udviklet til golfspillere, der forventer mere af deres golfbeklædning.


Hos Align mener vi, at kvalitet ligger i detaljerne.

Derfor har vi valgt en kraftigere interlining i vores golfpoloer, så kraven bevarer sit skarpe udtryk – også efter mange vaske.

Det er en lille detalje, som gør en stor forskel, når du ønsker golfbeklædning, der holder sig pæn sæson efter sæson.